Jeg hedder Jonas, er 34år og bor sammen med min familie på 5; min kone Christina på 34år og mine 3 dejlige børn, et hold tvillinger på 10år og en på snart 7år.

Vi bor i Næstved og arbejde til dagligt begge som private børnepassere.

Mit forløb startede tilbage i sommeren 2021, hvor jeg over længere tid havde mærket at der var noget som voksede på min højre testikel. Gik til egen læge og måtte igennem ikke mindre end 3 tjek på 1.5 mdr før jeg blev taget rigtigt seriøst og kom til en ultralydscanning. Den viste desværre at der var noget som ikke skulle være der. Jeg kom herefter i kontakt med kræftafdeling på Næstved sygehus, som meget hurtigt sendte mig til operation på Roskilde sygehus med beskeden om at jeg skulle forberede mig på det værste.
Denne viden holde vi (skjult) for vores børn. De havde kun fået at vide at der var en knop som skulle væk, men at alt ellers var godt.
Det viste sig efter operationen at der var kræft i højretestikel, samt i bitestiklen og i sædstrengen. Alt dette blev fjernet og jeg fik i samme omgang taget en biopsi af den venstre testikel, som efterfølgende heldigvis viste at der ikke var spredning 💪

Ugerne gik og alt virkede rigtigt godt og jeg kom mig super fint og kunne arbejde fuldtid under hele forløbet. Første tjek efter 2 mdr viste flotte blodprøver og alt var godt. Andet tjek efter 4 mdr var både en CT scanning og blodprøve. Jeg var ved godt mod og tog selv ind til riget, som havde overtaget forløbet, for at få svar på mine prøver. Der blev jeg så slået helt ned i kælderen da jeg fik beskeden om at kræften havde spredt sig til de 2 lymfeknuder som sidder rundt om den store blodåre i ryggen. Der var kun en mulighed for behandling, og den hed 21 kemobehandlinger over 9 uger.

Dette var vi som familie selvfølgelig meget påvirket af, både som familie derhjemme men også tankerne omkring vores private dagpleje som vi har sammen.
Efter denne besked fik vi sat os ned og fik nogle lange gode snakke med vores børn omkring at far var syg og havde kræft. Vi fortalte at alt nok skulle gå godt og at vores dygtige læger og sygeplejersker nok skulle gøre alt de kunne for at fjerne kræften.

Jeg startede den 21 marts med 2 liter kemo og 2 liter saltvand 5 dage i rap i uge 1, og så skulle jeg havde 1 gang kemo i uge 2 og igen i uge 3. Dette forløb skulle gentages 3 gange, hvor man desværre bliver dårligere og dårligere hele vejen igennem.

Efter dette kemo forløb blev min krop sat helt tilbage til absolut 0 og måtte derfor kæmpe mig den lange vej tilbage til noget som mindede om en grundform. Under det forløb brugte jeg løb som den ting som skulle få mig tilbage. Jeg blev bidt af det og har derfor løbet lige siden august 2022. Mit første store mål var at træne op til et halvmaraton i 2023 som jeg valgte skulle være over storebælt. Dette lykkes i juni mdr '23 og jeg fik derefter blod på tanden, og fik løbet 3 halvmaratons mere i '23. Jeg har derfor nu sat et mål i '24 om at løbe et rigtigt marathon!

I hele denne proces har jeg kunne se hvor vigtigt det er at vi har et sundhedsvæsen som virker hele vejen og det er jeg taknemmelig for.
Da jeg så at man kunne samle ind til børnecancerfonden og på den måde give noget igen, valgte jeg at støtte dette projekt, så jeg forhåbentlig kan være med til at kræftramte børn og deres familier kommer endnu nemmere igennem deres forløb, som jeg kom igennem mit 💙💙❤️❤️

Håber min historie er med til at du/i kunne tænke jer at give en form for støtte med store som små beløb, i håb om at vi alle kan være med til at gøre en forskel.