Created By:
Henrik Lund
Member Of Team:
Copenhagen Marathon 2022
Participating In:
1. Marathon
Collecting for:
Fundracers

FundRacers 2022 - Henrik Lunds Marathon

Vincent blev født den 26. maj 2020. Klar til livet med sine to brødre. Det stod dog hurtigt klart, at Vincent ikke havde det godt. Han skreg meget og virkede mere og mere forpint. Den 12. august 2020 fik Vincent diagnosen spædbarns leukæmi + MLL, som kun rammer 0-2 børn i DK om året. 2,5 mdr. gammel. Så syg af kræft, at lægerne ærligt måtte sige til os, at Vincents liv ville vippe mellem liv og død den kommende tid.

Fra den dag var Vincent ikke hjemme i 5 mdr., men indlagt på Rigshospitalet, hvor han fik kemoterapi og blev stamcelletransplanteret. 5 mdr. med ekstreme bivirkninger, hvor Vincent blev midlertidigt lammet - selv stemmelæberne, han fik så voldsom slimhindeløsning, at han ikke kunne spise i over 1 mdr., han blev indlagt på intensiv pga. forkølelse og lungebetændelse, opkast og hårtab. Ord kan ikke beskrive hvor hårdt det var at være vidne til som forældre.

Den 12. januar 2021 blev Vincent erklæret kræftfri, præcist 5 mdr. efter diagnosen. Derefter fulgte langvarig isolation. Lykken varede dog kort, da vi i marts igen fik beskeden om at Vincent havde kræft. Ny behandling blev iværksat. Det virkede, men igen kun for en kort stund. Behandling igen og igen erklæret kræftfri.

17. december 2022, fik vi så igen den ulykkelige besked, at Vincent har tilbagefald og skal Car-t transplanteres. Endnu engang blev tæppet revet væk og hele familien sendt til tælling.

På en måde har det været hårdere at få den seneste besked. Måske fordi vi netop ved hvad der venter. Måske fordi vi var så tæt på et normalt liv med ulvetime, hurtige aftensmadsløsninger og forældre og børn, der skal ud af døren om morgenen. Eller måske fordi vi ved, at mulighederne svinder ind for hver gang.

Vores håb findes i tiden og forskningen. Dét der ikke kan lade sig gøre nu, er måske den rette behandling næste gang. Børnecancerfonden støtter bl.a. forskning i nye behandlingsmetoder samt støtter syge børn og deres familier gennem et hårdt forløb. Min familie og jeg har mærket den store hjælp Børnecancerfonden giver og vi har lyst til at give noget tilbage. Derfor løber jeg for Børnecancerfonden. Jeg løber for min søn, for håb og for alle de andre børn og deres familier, som rammes af denne forfærdelige sygdom.
Donate Donate via
31,550 kr.
1051%
0 Days left

Recent activity

  • Deleted User Deleted User
    Kære Henrik,

    Vi sender dig en stor tak for at starte en indsamling til Børnecancerfonden. Vores håb er, at vi en dag kommer så langt med forskningen, at vi kan indfri vores vision om, at ingen børn skal dø af kræft. Vi sender også en masse tanker til dig, din familie og Vincent,

    Tak for at være en del af styrken for børn med kræft og for at hjælpe os tættere på målet.

    Bedste hilsner
    Emilie Ida, Børnecancerfonden
  • Fie Bjørch Fie Bjørch donated 250 kr.

  • Line Rasmussen Line Rasmussen donated 250 kr.

  • Christian Brovang Andersen Christian Brovang Andersen donated 200 kr.

    Ønsker jeres familie det bedste og det virker til at Vincent er verdens sejeste knægt!

  • Simon Lund Simon Lund donated 500 kr.

    Hej fætter Henke og familie. Vi håber på det bedste for Vincent og krydser alt hvad krydses kan. Bidraget er som en varm tanke til jer og som støtte til Vincent og andre børn i hans situation.

  • Søren camillus Rasmussen Søren camillus Rasmussen donated 250 kr.

  • Majbritt  Mikkelsen Majbritt Mikkelsen donated 250 kr.

    Det giver mening at støtte via mennesker, der gør så meget i så vigtig en sag. Med håbet om det bedste for jeres familie og andre i en lignende situation.

  • Anny  Lund Anny Lund donated 500 kr.

    Vi hepper på Vincent og resten af familien. Kh Anny og Bent

  • Kristian Ikast Kristian Ikast donated 500 kr.

    God tur ven, vi må snart mødes. Kæmpe respekt for jer som familie og dig ven

  • Kristina Sloth Kristina Sloth donated 1,000 kr.

  • Anna Lawaet, Anna Lawaet, donated 500 kr.

  • Inge og Jesper Aas Lawaetz Inge og Jesper Aas Lawaetz donated 1,000 kr.

    Kære Mette og Henrik Har netop hørt at I har fået god nyhed i dag. Vi er så glade på jeres og Vincents vegne. K.h. Inge og Jesper

  • Alice Christiansen Alice Christiansen donated 1,000 kr.

    Kære Vincent. Jeg er din fars kusine og dermed din grandkusine. Vi har aldrig mødt hinanden, men du og dine forældre og brødre er ofte i mine tanker. De varmeste hilsner fra mig og mine ❤️

  • Signe Gabelgaard Signe Gabelgaard donated 250 kr.

    Kære Henrik og familie. Håber vores lille bidrag, kan være med til helbredelse af jeres lille dreng. Ingen har fortjent det I har været igennem. I er seje, og vi ønsker jer held og lykke med det videre forløb. De bedste hilsner fra Signe og Kai.🌷

  • Helle Gabelgaard Helle Gabelgaard donated 250 kr.

    Kære Henrik og familie Sender jer de bedste tanker og ønsker jer ulvetime, hektiske morgener og alle de øvrige trælse hverdagsting. Dem må “vi andre” minde os selv om at sætte pris på. Mvh. Helle

  • Berit Gejl Nielsen Berit Gejl Nielsen donated 500 kr.

    Stærkt Henrik - du er sej!!!

  • Michael Bjørn Michael Bjørn donated 250 kr.

    Fortsæt den seje kamp!! Og god løbetur 😉

  • Maria Asmussen Maria Asmussen donated 250 kr.

  • Søren Echwald Søren Echwald donated 100 kr.

  • Diana vest Schøler Diana vest Schøler donated 500 kr.

    Go Disco vincent ! Moster hepper på dig 🥰❤️😘🕺🏃🏻‍♂️🎼❤️❤️❤️

  • Kathrine  Kongstad Kathrine Kongstad donated 250 kr.

    ♥️

  • Anonymous User Anonymous User donated 150 kr.

    Vi er selv igennem kræftforløb med vores datter. Hepper på vincent og på jeres familie.

  • Mette Elmose Mette Elmose donated 100 kr.

  • Anonymous User Anonymous User donated 250 kr.

    Fordi jeres historie rør mig, og fordi jeg som barn mistede min 3 år ældre storebror til cancer 😔