Jeg har længe gerne vil gå mammutmarch og gav mig selv i julegave billet til mini-mammut på 55 km, da jeg læste mere om den på 100 km fandt jeg jeres side, og tænkte jeg vildt gerne ville være en del af det. Jeg prøver så vidt som muligt at gøre noget godt som frivillig minimum engang om året om det så er for andre mennesker eller dyr. Sidste år var jeg plejemor for en kattemor og hendes killinger.

Derfor sidder det rigtigt godt hos mig, og da jeg i forvejen havde planlagt at gå mammutmarch, er det jo kun dobbelt så godt hvis jeg kan gøre det for en god sag samtidig.

Kræft er frygtelig i alle former, men det er ekstra frygteligt når det rammer et barn eller en ung. Jeg kan kun forestille mig det, både hvordan det kan være at have det eller være pårørende til det, og alligevel er det nok ikke i nærheden af den virkelige oplevelse.
Det sætter nogle forhindringer op i forhold til at have en aktiv, glad og livlig barndom som istedet kan blive overskygget af hospitalsbesøg og manglende kræfter til alt det andre børn kan, og også muligheden for at gøre det andre børn må og kan.
Og som pårørende frygten for at miste, samtidigt med også nok at blive ked af det på sit barns vegne over ikke at kunne give dem det de fortjener.

En kamp på absolut alle områder både fysisk og mentalt for alle parter.

Derfor vil jeg virkelig gerne være med til at samle ind, og her synes jeg også mammutmarch passer godt ind, da det er en hård udfordring som både kræver noget af en fysisk men især mentalt.
Jeg vil også virkelig gerne gå for at vise min støtte og at de ikke er alene i deres kamp.