Oprettet Af:
Heidi Kold
Medlem af hold:
Copenhagen Marathon 2025
Deltager i:
1. Marathon
Samler ind til:
Fundracers
Siden jeg løb mit første marathon i 2019 har jeg drømt om at gøre det igen. Det har dog været svært helt at finde det der skulle til for at udsætte sig selv for de 42 lange km en gang til, men nu har jeg fundet motivationen! Mit næste Marathon har fået mening. Jeg løber for Danmarks vigtigste formål! Jeg vil løbe til fordel for kræftramte børn.

Kræft er noget vi stort set alle sammen på en eller anden måde kommer i berøring med og det føles helt urimeligt, når det rammer en vi kender og holder af. Som sygeplejerske har jeg stået på sidelinjen og fulgt med i mange kræftramte familiers liv. Jeg har set deres opture og deres nedture og jeg har været med, når alt håb var ude og kroppen til sidst måtte give op. Jeg har selv haft flere pårørende, som er blevet ramt af kræft, men som heldigvis har haft mulighed for at få den rette hjælp til den rette tid. Så heldige er det desværre ikke alle der er. Kræft kan ramme os alle og som mor til 2 drenge gyser jeg ved tanken om ordet børnekræft. Kræft er ikke for børn!!! Desværre så er der børn, der bliver ramt af kræft og de fortjener at få den rette hjælp til den rette tid, så de kan blive friske igen og kan kysse og kramme deres mor og far og lege med alle deres venner.

Derfor har jeg besluttet at løbe Marathon igen med det formål at samle penge ind til kræftsyge børn. Jeg ved at jeg kun er en lille brik i det store puslespil, men hvis jeg på nogen måde kan være med til at gøre bare en lille forskel for både børn og deres forældre, så løber jeg med glæde de 42 km igen. Jeg kan ikke komme på noget mere motiverende, end at have bidraget til dette vigtige formål og det er præcis hvad jeg vil tænke på, når jeg til maj 2025 har iført mig løbeskoene og står klar i København. Kræft er IKKE for børn og det håber jeg at I vil hjælpe mig med at sætte en stor fed streg under
Giv bidrag Giv med
1.600 kr.
16%
232 Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Anonym Anonym gav 100 kr.

  • Anonym Anonym gav 100 kr.

  • Anonym Anonym gav 300 kr.

  • Sabine Baltzer Jensen Sabine Baltzer Jensen gav 250 kr.

    Det her er en rigtig god veninde, hvis hjerte er fyldt med guld og gode handlinger. Hun tænker på alle andre end sig selv først.

  • Anonym Anonym gav 300 kr.

  • Lene Olesen Lene Olesen gav 50 kr.

  • Anonym Anonym gav 200 kr.

  • Anonym Anonym gav 200 kr.

  • Anonym Anonym gav 100 kr.

    Seje tidligere kollega, selvfølgelig vil jeg støtte din tur med det virkelig gode formål!