Mit navn er Christoffer, og jeg er far til tre børn. To på jorden og én i himlen. Jeg mistede min datter Vega til kræft, da hun var fire år gammel.

Vi opdagede kræften, da hun begyndte at blive sløv og ikke ville lege, som hun plejede. Hun havde en hård bule på maven, og vi var frem og tilbage til sygehuset flere gange. De var overbeviste om, at der blot var tale om en svær forstoppelse, men efter noget tid gav de sig til at lave en ultralydsscanning. Da vi fik svaret, brød vores verden sammen. Hun havde en tumor i maven.

I dagene, ugerne og månederne efter, at vi blev indlagt på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, føltes alt som en stor tåge. Vi kunne blot se på fra sidelinjen, mens et hav af dygtige læger og sygeplejersker gjorde deres bedste for at kurere Vega og holde hende fri for smerter. Ingen af delene lykkedes, og efter halvandet år tog Vega sit sidste åndedrag. 4 år og fem måneder gammel.

”Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere," lyder et kendt ordsprog. Det kunne ikke være mere forkert. Man kommer sig aldrig over sådan et traume, og der er ingen mening at finde i det. Det har jeg forsonet mig med. Det eneste, der giver mening for mig, er at være med til at gøre en forskel og samle penge ind til Børnecancerfonden, så vi kan forske mere i den forfærdelige sygdom. Jeg håber, I vil hjælpe mig ved at give et bidrag. For Vega og for alle andre familier, der har børnekræft inde på livet.