Jeg løber for børn som Solveig – hjælp mig med at give håb!

Giv bidrag Giv med
Oprettet Af:
Anders Laidlaw Kjærsgaard
Deltager i:
FundRacers
Samler ind til:
Børnecancerfonden

Jeg løber for børn som Solveig – hjælp mig med at give håb!

Jeg hedder Anders,

I februar 2021 fik min dengang 16 måneder gamle datter Solveig, konstateret en sjælden type kræft i ryggen, som skulle vise sig at være svær at bekæmpe.

Solveig skulle igennem et intenst kemoforløb og efterfølgende
opereres, hvilket gjorde hende meget syg. Hun var indlagt i lange perioder, og både min kone og jeg måtte tage orlov fra vores jobs for at være der for hende og vores anden datter på dengang 6 år, der naturligvis var meget mærket af situationen.

Nu siger Solveig selv “Min frække knude sover lige nu” hvilket beskriver vores nuværende situation meget godt, selvom hendes diagnose desværreer kronisk.
Så hvorfor deler jeg dette?

𝐃𝐞𝐭 𝐠ø𝐫 𝐣𝐞𝐠 𝐟𝐨𝐫𝐝𝐢 𝐚𝐭 𝐯æ𝐫𝐞 𝐭æ𝐭 𝐩å 𝐝ø𝐝𝐞𝐧, 𝐠𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐞𝐧 𝐬𝐭æ𝐫𝐤 𝐚𝐩𝐩𝐞𝐭𝐢𝐭 𝐩å 𝐥𝐢𝐯𝐞𝐭

Efter et forløb som dette, ser verden simpelthen anderledes ud. På en mærkelig måde er den smukkere, og står helt klar i stærkere farver. Man forstår sig selv bedre og opnår en dyb indsigt i ens indre, fordi man pludselig har været helt ude i alle afkroge – også i de helt mørke, der normalt ikke bliver besøgt, og måske aldrig nogensinde opdages i en almindelig hverdag.

Jeg behøver ikke fortælle i detaljer om smerten og afmagten, man føler, når man ser sit barn ligge dødssyg i en hospitalsseng. Men jeg kan fortælle, at man efterfølgende lærer at sortere, at vælge til og fra, og at værdsætte hvert minut.

Og det er lige netop derfor, at jeg deltager i FundRacers. Det giver mening at kæmpe for børn, som bliver ramt af kræft.

Jeg løber for det meste alene, min løbekalender er på mellem 30-40km om ugen og gerne en halvmaraton hver måned. Løber naturligvis altid i Fundracer tøj.

Følg mig på https://www.instagram.com/jegloeberforsolveig/
#jegløberforsolveig #jegløberforsolveig

Vil du hjælpe mig med at gøre en forskel?
Din støtte – stor som lille – vil være med til at give flere børn håb, hjælp og helbredelse.

Af hjertet tak, fordi du vil være med.

De bedste hilsner
Anders
Giv bidrag Giv med
0 kr.
0%
455 Dage tilbage

Seneste aktivitet

Når du modtager donationer, vil de blive vist her.