I 2021 mistede mine nære venner deres datter, Vega, til børnecancer.

Vega blev kun fire år.
Ingen børn burde slutte livet så tidligt.
Ingen forælder burde føle den smerte, den afmagt og den tomhed.
Ingen forælder burde bære den sorg, der nu følger dem resten af deres dage.

I 2022 mødte jeg Oliver, som fik diagnosen leukæmi.
Han klarede den, men kampen stopper ikke, selv når kræften er væk.
Senfølgerne følger med, og han har stadig mange udfordringer.

Jeg kan ikke fjerne sorgen eller de spor, kræften efterlader.
Men jeg kan vise, at ingen skal stå alene.
At vi skal huske at rykke tættere på dem, vi elsker, når livet bliver mørkt.
Huske at være der.
Lytte.
Snakke om sorgen, udfordringerne og savnet til de, der ikke er her mere.
Og sammen kæmpe for en verden uden børnecancer.

Jeg løber for Vega og hendes familie, som jeg elsker uendeligt højt.
Jeg løber for Oliver, så han ved, at han ikke er alene.
Jeg løber for alle familier, der rammes af børnecancer.

Og jeg løber for at være en lille brik i det store puslespil det er at forske i helbredelse og bedre behandling af den skrækkelige sygdom.
Jeg håber I deler min vision og vil give et bidrag til at gøre en forskel.

Tak!
Emil